Data og fakta om Turkiet



Pas og visum

Dit pas skal være gyldigt i mindst 3 måneder efter hjemkomsten. Også børn skal have eget pas med foto. Tyrkiet kræver ikke visum for danske statsborgere. Rejsedeltagere, som ikke er danske statsborgere, eller danske statsborgere, som havde andet statsborgerskab ved fødslen, skal selv undersøge, om de er omfattet af visumpligt og sørge for gyldig indrejsehjemmel til Tyrkiet.

Fakta om Tyrkiet:

Velkommen til andet, hvor solen altid skinner og Europa mødes med Asien

Mødet mellem fortid og nutid, spændende kultur, god mad og venlige mennesker. Den solrige middelhavskyst, de grønne bjerge og dét at den danske krone rækker langt dernede, gør Tyrkiet til den perfekte rejsedestination og et fremragende ferievalg.

En spændende destination

Det meste af Tyrkiet er sammensat af den asiatiske halvø Anatolien, mellem Middelhavet og Sortehavet. Anatolien er et højtliggende centralt plateau med de pontiske bjerge mod nord og Taurusbjergene i syd. Langs kysten er landskabet domineret af fyrreskov, olivenlunde og citruslunde. Populære turistmål i Tyrkiet er Marmaris, Antalya, Kemer, Belek, Side og Alanya. Hvis du besøger Tyrkiet skal du prøve det tyrkiske bad Hamam. Badet er forfriskende for både krop og sjæl. Det tyrkiske bad er dampbad og eksfoliering og slutter af med en beroligende oliemassage. Det tyrkiske køkken er berømt for sine aubergineretter, kebab, grønsagsretter og pilaff, med smag af spidskommen, stærk chili, hvidløg og friske krydderurter. Prøv forskellige retter fx forretten meze, og nogle af de typiske søde desserter, såsom baklava.

Kort historik

Tyrkiet har sin oprindelse i 1300-tallets osmanniske imperium, der bestod af Mellemøsten, Balkan og Nordafrika. Den 29. oktober 1923 grundlagdes republikken Tyrkiet. Kemal Atatürk blev præsident og gennemførte omfattende reformer for at omdanne det gamle islamiske Tyrkiet til en moderne nationalstat. Efter Anden Verdenskrig indførtes et demokratisk flerparti system. Siden oktober 2005 har Tyrkiet forhandlet om EU-medlemskab.

Areal

Ca. 815.000 kvm, 97 % heraf ligger i Asien og 3 % i Europa.

Elektricitet

Elforsyning er 220 volt +/- 10 %, 50 hertz.

Befolkning

Ca 65. mio. indbyggere. Hovedstaden Ankara har omkring 4,5 millioner indbyggere, mens Tyrkiets største by Istanbul har over 10 mio. indbyggere.
Alle internationale kreditkort kan bruges på de fleste større hoteller, restauranter og butikker. De fleste hæveautomater er tilgængelige på større destinationer.

Shopping

Et paradis for shoppere. Håndvævede tæpper, guld, læder, mærkevare kopier og meget mere. Bemærk at det er almindeligt at “prutte” om prisen på markeder og basarer på alle varer (med undtagelse af dagligvarer). Vi anbefaler, at du betaler ca. 2 / 3 af den først navngivne pris.

Telefon/internet

Mobiltelefoner fungerer i de fleste tilfælde. Det er dyrt at ringe fra hotellerne. Den billigste løsning er at købe telefonkort og ringe fra automater. Internet caféer og mange hoteller har internetadgang. Husk ikke at bruge danske internet tjenester på din computer eller mobiltelefon, da omkostningerne ved at bruge dem i udlandet ofte er meget høje

Tidsforskel

Dansk tid + en time

Vaccinationer

Kontakt din læge eller vaccination klinik. Statens Serum Institut, Ørestads Boulevard 5, 2300 København S,Tlf.: 32 68 32 68

Visum og pas

For ophold som turist i op til 90 dage kræves ikke visum for danske statsborgere. Bemærk, at dit pas skal være gyldigt minimum 3 måneder efter forventet hjemkomst. For mere information, kontakt den Tyrkiske ambassade på telefon +45 33223100 eller.
www.tyrkietturisme.dk

Klimat

Ved Middelhavet, Ægæerhavet og ved Marmara regionen er sommersæsonen varm og tør og vintersæsonen mild. Det anbefales at medbringe ekstra tøj/ jakke til de lidt køligere aftener.

Måned JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Temp °C/gennemsnit 16 19 20 22 28 30 32 34 31 22 20 18
Vandtemperatur 15 16 17 17 20 23 25 27 25 22 20 17

Øvrigt
Det er almindeligt at give 5-10% drikkepenge på restauranter, og glem ikke hotellets stuepige og udflugtschaufføren. Husk at tage en flaske vand med på udflugt.